LUKAS 17:11-25

¹¹Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

¹²Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

¹³og de opløftede Røsten og sagde: “Jesus, Mester, forbarm dig over os!”

¹⁴Og da han så dem, sagde han til dem: “Går hen og fremstiller eder for Præsterne!” Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

¹⁵Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.

¹⁶Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

¹⁷Men Jesus svarede og sagde: “Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

¹⁸Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?”

¹⁹Og han sagde til ham: “Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!”

²⁰Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: “Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.

²¹Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.”

²²Men han sagde til Disciplene: “Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.

²³Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!

²⁴Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.

²⁵Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.