LUKAS 20:24-45

²⁴Viser mig en Denar*; hvis Billede og Overskrift bærer den?” Men de svarede og sagde: “Kejserens.” { *se til Matth. 18, 28. }

²⁵Men han sagde til dem: “Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”

²⁶Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.

²⁷Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:

²⁸“Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.

²⁹Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.

³⁰Ligeså den anden.

³¹Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.

³²Men til sidst døde også Hustruen.

³³Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.”

³⁴Og Jesus sagde til dem: “Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes;

³⁵men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.

³⁶Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.

³⁷Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.

³⁸Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.”

³⁹Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: “Mester! du talte vel.”

⁴⁰Og de turde ikke mere spørge ham om noget.

⁴¹Men han sagde til dem: “Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?

⁴²David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,

⁴³indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.

⁴⁴Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?”

⁴⁵Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene: