LUKAS 13:1-12

¹Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.

²Og han svarede og sagde til dem: “Mene I, at disse Galilæere vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?

³Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.

⁴Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?

⁵Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.”

⁶Men han sagde denne Lignelse: “En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen.

⁷Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?

⁸Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;

⁹måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!”

¹⁰Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.

¹¹Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

¹²Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: “Kvinde! du er løst fra din Svaghed.”