1Af David. Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
2Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
6HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
9han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
10han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
17Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
18for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
19HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
21Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
