1Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du Ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
2Hvi skal Folkene sige: “Hvor er dog deres Gud?”
3Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
4Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
5de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
6de har Ører, men hører ikke, Næse, men lugter dog ej;
7de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
8Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
9Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
10Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
11de, som frygter HERREN*, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. { *dvs. Proselytterne. }
12HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
13velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.
14HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
15velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
16Himlen er HERRENS Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
17De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
18Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!
