1Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
2Lovsang tilkommer dig på Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
3alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.
4Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
5Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
6Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
7du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjordet med Kraft,
8du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
9så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder*, bringer du Jubel. { *dvs. på hele Jordens Kreds fra øst til vest. }
10Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
11du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
12Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;
13de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;
14Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!
