Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - SALME

SALME 32

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Af David. En Maskil*. Salig den, hvis Overtrædelser er forladt, hvis Synd er skjult; { *Navn på en slags Sang; i øvrigt af ukendt Betydning. }
2saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.
3Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,
4thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.
5Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: “Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!” Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.
6Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.
7Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.
8Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.
9Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.
10Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.
11Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!