1Til Sangmesteren. Af David. Dårerne siger i Hjertet: “Der er ingen Gud!” Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.
2HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.
3Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke én!
4Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?
5Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.
6Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.
7Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!