1En Miktam* af David. Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig! { *Ordet, hvis Betydning er ukendt, blev af Luther gengivet ved: et gyldent Smykke. }
2Jeg siger til HERREN: “Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
3De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til.”
4Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
5HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger*. Du holder min Arvelod i Hævd. { *det Bæger, som tildeles Gæsten. }
6Snorene* faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig. { *Målesnore, hvormed Landet blev udmålt ved Udskiftningen. }
7Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
8Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
9Derfor glædes mit Hjerte, min Ære* jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed. { *dvs. min Sjæl. 1 Mos. 49, 6. }
10Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven*. { *den græske Oversættelse: Forrådnelse. }
11Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.