1Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på, hvad fåfængt er?
2Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
3“Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!”
4Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
5Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
6“Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!”
7Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: “Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
8Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
9med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!”
10Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
11tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
12Kysser Sønnen*, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! { *måske skal der læses: Kys hans Fødder. }