1Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.
2Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,
3som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.
4Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
5Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,
6faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
7Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
8Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, - Sela - da rystede Jorden,
9ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
10Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
11din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.
12Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
13“Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
14Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
15Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon.”
16Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
17Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
18Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
19Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
20Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.
21En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
22Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
23Herren har sagt: “Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
24at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne.”
25Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
26Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
27“Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!”
28Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
29Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
30For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
31Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
32De kommer med Olie fra Ægypten, Ætioperne iler til Gud med fulde Hænder.
33I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
34hyld ham, der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
35Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,
36frygtelig er Gud i sin Helligdom, Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!