1En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,
3ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
4til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
5Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!
7Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
8Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
11Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;
15selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft
16for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
