Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - SALME

SALME 77

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2Jeg råber højt til Gud, og han hører mig;
3jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.
5Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
6Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
7jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
8Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
9er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.
11Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
14Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
15Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.
17Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;

19din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
21Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses' og Arons Hånd.