1Til Sangmesteren. En Salme af David.
2Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
3skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob,
4der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
5for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
6Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer, siger: “Hvem skulde se os?”
7De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;
9han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
10alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning;
11de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
