1En Salme af David. Lehazkir*. { *Betydningen dunkel, måske: når Afgrødeofferet frembæres. (3 Mos. 2, 2.) Sl. 70, 1. }
2HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
3Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
4Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
6Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
7jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
9jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
10HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
11mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
14Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
15som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17når jeg siger: “Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!”
18Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19thi jeg må bekende min Skyld, må sørge over min Synd.
20Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
22HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
23il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
