1Sang til Festrejserne.
2De trængte mig hårdt fra min ungdom - så sige Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
7og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
8Folk, som går forbi, siger ikke: “HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!”