SALME 74:1-10

¹En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter? { *se til Sl. 32, 1. }

²Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

³Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

⁴Dine Fjender brøled i dit Samlingshus*, satte deres Tegn som Tegn deri. { *dvs. Templet; samme Ord bruges i 2 Mos. 27, 21 o. a. St. om Åbenbaringsteltet og i Sl. 74, 8 i flertal om Synagogerne. }

⁵Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

⁶Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

⁷På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

⁸De tænkte: “Til Hobe udrydder vi dem!” De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

⁹Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

¹⁰Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?