SALME 41:4-12

⁴På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

⁵Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

⁶Mine Fjender ønsker mig ondt: “Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?”

⁷Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

⁸Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:

⁹“En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!”

¹⁰Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

¹¹Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

¹²Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.