SALME 88:3-17

³lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

⁴Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

⁵jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

⁶kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

⁷Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

⁸tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

⁹Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

¹⁰mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

¹¹Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

¹²Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

¹³Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

¹⁴Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

¹⁵Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

¹⁶Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

¹⁷din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,