SALME 55:1-14

¹Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil* af David. { *se til Sl. 32, 1. }

²Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

³lån mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

⁴jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

⁵Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

⁶Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

⁷Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

⁸ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.

⁹Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

¹⁰Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

¹¹de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

¹²Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

¹³Det var ikke en Fjende, som håned mig - det kunde bæres; min uven ydmyged mig ej - ham kunde jeg undgå;

¹⁴men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,