SALME 37:5-36

⁵Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

⁶og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

⁷Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

⁸Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

⁹Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

¹⁰En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

¹¹Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

¹²Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

¹³men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

¹⁴De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

¹⁵men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

¹⁶Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

¹⁷thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

¹⁸HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

¹⁹de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

²⁰Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

²¹Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

²²de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

²³Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

²⁴om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

²⁵Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

²⁶han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

²⁷Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

²⁸thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

²⁹de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

³⁰Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

³¹sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

³²Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

³³men HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

³⁴Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

³⁵Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder -

³⁶men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.