15Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,
16mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,
17lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
18HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.
19Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
20Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.
21Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
22Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.