13Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15Men jeg tænkte: “Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.”
16Så grunded jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17Til jeg kom ind i Guds Helligdomme*, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: { *måske: Guds hellige Tanker. }
18Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;