4Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
5Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,
6faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
7Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
8Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, - Sela - da rystede Jorden,
9ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
10Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
11din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.
12Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
13“Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
14Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
15Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon.”
16Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
17Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
18Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
19Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
20Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.
21En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
22Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
23Herren har sagt: “Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
24at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne.”
25Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!