4Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
5på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
6HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
7din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
8hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
9de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
10thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
11Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.