4 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
5 på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
6 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
7 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
8 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
9 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
10 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
11 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
