4Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
5Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.
6Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.
7Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
8HERRENS Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
9Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!
10Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
11Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.
12Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENS Frygt.
13Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
14så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
15hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.
1617 Mod dem, der gør ondt, er HERRENS Åsyn for at slette deres Minde af Jorden;
1716 på retfærdige hviler hans Øjne, hans Øren hører deres Råb*; { *for Meningens skyld er V. 16 og 17 omstillet. Job 36, 7. Sl. 33, 18. }
18når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.
19HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.
20Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;