1Til Sangmesteren. Efter “Morgenrødens Hind”*. En Salme af David. { *Musikudtryk af ukendt Betydning. }
2Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
3Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
4Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
5På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
7Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
9“Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.”
10Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
SALME 22
SALME 22:1-10