3HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
6Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Øren!
8Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15Han udslynged Pile, adsplittede dem*, Lyn i Mængde og skræmmede dem. { *Fjenderne. 1 Sam. 7, 10. }