SALME 69:14-36

¹⁴Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

¹⁵Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

¹⁶lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

¹⁷Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

¹⁸dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

¹⁹kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

²⁰Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

²¹Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

²²de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

²³Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre* blive en Fælde; { *dvs. Offermåltider. }

²⁴lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

²⁵Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme nå dem;

²⁶deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

²⁷Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

²⁸Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke få Del i din Retfærd;

²⁹lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

³⁰Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

³¹Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

³²det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!

³³Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

³⁴Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

³⁵Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

³⁶thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;