1Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil*. { *se til Sl. 32, 1; 42, 1. }
2Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
3Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;