2saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.
3Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,
4thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.
5Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: “Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!” Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.