6i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,
7du hader dem, der holder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,
8jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.
9Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
10Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.
11Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.