SALME 25:1-14

¹Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,

²min Gud, jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

³Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

⁴Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.

⁵Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

⁶HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.

⁷Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

⁸God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

⁹Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

¹⁰Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

¹¹For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.

¹²Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

¹³selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.

¹⁴Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.