1Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENS Tjenere,
2som står i HERRENS Hus, i vor Guds Huses Forgårde!
3Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.
4Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.
5Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.
6HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.
7Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;
8han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,
9og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;