92Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
SALME 119
SALME 119:92-97