17Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille*. { *Dødsriget. }
18Når jeg tænkte: “Nu vakler min Fod”, støtted din Nåde mig, HERRE;
19da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
20Står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
21Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
22HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
SALME 94
SALME 94:17-23