9Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
10mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
11Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
12Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
13Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
14Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
15Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?