Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - SALME - SALME 78

SALME 78:19-53

Help us?
Click on verse(s) to share them!
19de talte mod Gud og sagde: “Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?”
21Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.
23Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne
24og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem få.
30Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
32Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.
33Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.
34Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
35kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
36De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
37deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
38Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
39han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
40Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
41De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
42hans Hånd kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
43da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,
44forvandled deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
45sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,
46gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
47slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
48prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
49Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
50frit Løb gav han sin Vrede, skåned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
51alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamitternes Telte,
52lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
53leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

Read SALME 78SALME 78
Compare SALME 78:19-53SALME 78:19-53