SALME 78:19-53

¹⁹de talte mod Gud og sagde: “Kan Gud dække Bord i en Ørken?

²⁰Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?”

²¹Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

²²fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

²³Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

²⁴og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

²⁵Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

²⁶Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

²⁷Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

²⁸lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

²⁹Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem få.

³⁰Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

³¹rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

³²Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

³³Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

³⁴Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

³⁵kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

³⁶De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

³⁷deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

³⁸Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

³⁹han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

⁴⁰Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

⁴¹De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;

⁴²hans Hånd kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,

⁴³da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

⁴⁴forvandled deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

⁴⁵sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

⁴⁶gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

⁴⁷slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

⁴⁸prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

⁴⁹Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

⁵⁰frit Løb gav han sin Vrede, skåned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

⁵¹alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamitternes Telte,

⁵²lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,

⁵³leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;