SALME 73:3-17

³thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

⁴thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

⁵de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

⁶Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

⁷Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

⁸I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

⁹de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

¹⁰(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag).

¹¹De siger: “Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?”

¹²Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

¹³Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

¹⁴jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

¹⁵Men jeg tænkte: “Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.”

¹⁶Så grunded jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

¹⁷Til jeg kom ind i Guds Helligdomme*, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: { *måske: Guds hellige Tanker. }