19Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25Hvem har jeg i Himlen?* Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden! { *dvs. foruden dig. }
26Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.