6fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
7For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
8min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
9Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
10thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer på min Sjæl, holder Råd:
11“Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!”
12Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
13lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!