SALME 71:3-18

³red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

⁴Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

⁵thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

⁶fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

⁷For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

⁸min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

⁹Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

¹⁰thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer på min Sjæl, holder Råd:

¹¹“Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!”

¹²Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

¹³lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

¹⁴Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

¹⁵min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

¹⁶Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

¹⁷Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

¹⁸indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.