16Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
17for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,