SALME 38:1-18

¹En Salme af David. Lehazkir*. { *Betydningen dunkel, måske: når Afgrødeofferet frembæres. (3 Mos. 2, 2.) Sl. 70, 1. }

²HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

³Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

⁴Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

⁵thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

⁶Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

⁷jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

⁸Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

⁹jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

¹⁰HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

¹¹mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

¹²For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

¹³de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

¹⁴Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

¹⁵som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

¹⁶Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

¹⁷når jeg siger: “Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!”

¹⁸Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;