20Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste* af Hundes Vold! { *dvs. min Sjæl. }
22Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24“I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
25Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!”