SALME 17:2-14

²Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

³Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

⁴Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

⁵mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

⁶Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

⁷Vis dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

⁸Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

⁹for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

¹⁰de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

¹¹De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

¹²De er som den rovgriske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

¹³Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

¹⁴fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!