91Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.