7de siger: “HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!”
8Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
9Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
10Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
11HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
14thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
16Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd, hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
17Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille*. { *Dødsriget. }
18Når jeg tænkte: “Nu vakler min Fod”, støtted din Nåde mig, HERRE;
19da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
SALME 94
SALME 94:7-19