17De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
18Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
19thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
20Du taled engang i et Syn til dine fromme: “Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
21jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
22thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
23Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
24jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der hader ham;
25med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
26jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
27mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
28Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
29jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
30jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
31Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
32hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
33da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
34men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;